DEL

Vikingemarked ved Højene

Foreningen Vikingemarked ved Højene i Jelling er en frivillig forening, med det formål at koordinere og udvikle det årlige Vikingemarked i Jelling, som har eksisteret i 10 år. Og afholdes hvert år i uge 27.

Målet er at skabe interesse om og formidling af vikingernes levevis med fortidens Jelling i baggrunden.

Formålet er endvidere at sikre:
-Samarbejde med frivillige, lokale og nationale samarbejdspartnere og vikinger fra hele landet.
-Den lokale forankring, ved at inddrage Jellings borgere, forretningsdrivende og øvrige foreninger.
-At vikingernes historie og levevis formidles på autentisk vis, idet det sikres at markedet fortsat tager udgangspunkt i vikingernes aktive formidling, og der herudover tilbydes relevante aktiviteter for publikum.
-At Vikingemarkedet ved Højene forbliver attraktivt for både unge og ældre, lokale samt turister – herunder udvikles år for år.

Under markedet er ”Ansager Langhuset” stillet op, som samlingspunkt for markedet. Med siddepladser og bespisningsmuligheder for gæster og vikinger.
Udviklingen af markedet med stigning i antallet af gæster og deltagende vikinger, har bevirket at der ikke er plads til alle i det nuværende Langhus
Foreningen har derfor igangsat et arbejde med at få etableret et lokalt ”Jelling Langhus”. Og har erhvervet sig tegninger af Ansager Langhuset for at lave en tilbygning eller et selvstændigt Langhus.

Jelling Sparekasses Fond har givet støtte til etablering af et ”Jelling Langhus”.

JELLING SPAREKASSES FOND
Jelling Sparekasses Fond blev stiftet den 10. januar 2007 af Jelling Sparekasse i forbindelse med sammenlægningen med Den Jyske Sparekasse.
Vi bygger på de samme værdier som Jelling Sparekasse, Ansvarlighed, frivillighed og nytænkning.
FORMÅL
Fondens formål er at yde støtte til almennyttige eller velgørende formål inden for den tidligere Jelling Sparekasses virkeområde:
JELLING VEJLE THYREGOD HORSENS HEDENSTED EGTVED og disse byers opland.

Fonden uddeler ikke legater.
FØLG OS PÅ FACEBOOK
JELLING SPAREKASSES FOND
Havnepladsen 2
7100 Vejle
Telefon 75 72 51 11
jellingsparekassesfond@vestjyskbank.dk

© 2013 Jelling Sparekasses Fond