Dalstedets Venners formål er at drive og vedligeholde klubanlægget i Grejsdalen.
Da de to boldklubber Boldklubben Sport Grejsdalen og Grejs IF fusionerede blev klubbens fremtidige hovedkvarter i Grejs. Dalstedets venner har derfor overtaget drift og vedligehold af klubhus og bane fra kommunen.

Stedets formål er at tilbyde områdets lokale beboere aktiviteter, så interessen for stedet øges, for hermed at sikre muligheden for sunde interesser. Samt gennem arrangementer at fremme sociale netværk, klub og kulturliv for områdets beboere. Formålet er ligeledes at støtte ungdomsarbejdet i den lokale idrætsklub.

I forbindelse med overtagelse af fodboldbane og klubhus i Grejsdalen er der planlagt en større renovering af hele anlægget. Målet er fortsat at kunne tilbyde en god fodboldbane til fodbold, samt at tilbyde områdets beboere at bruge klubhuset i større omfang end man gør i dag.

www.dalstedetsvenner.dk