Sparekassernes historie

1810 oprettede lensgreve F. A. Holstein på Holsteinborg, landets første sparekasse. Han så, at bønderne, som under krigen tjente mange penge, var uden muligheder for at anbringe deres sparemidler. Sølvkrus og sølvspænder var meget godt, men gav ingen renter. Derfor oprettede han ”Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn” for godsets bønder, der fik 3 procent i rente, medens sparekassens midler anbragtes i Finansministeriet til 4 procent.

I 1830 var der oprettet 14 sparekasser, i 1850 var tallet steget til 35 og i 1860 var man nået op på 57 sparekasser.

Stifterne var næsten alle herremænd og velstående købstadsfolk; og de var ikke særlig ivrige efter at anbringe sparepengene i bondegårde. Gjorde de det, var det på hårde vilkår, som kortfristede lån.

I 1856 oprettede et halvt hundrede bønder og bondevenner ”Den Sjællandske Bondestands Sparekasse”. Enstemmigt valgte de bondevennen, politikeren C. C. Alberti til dens formand.

Året efter sagde han: ”Det er bondestandens udelukkelse fra indflydelse på de hidtil bestående sparekasser, den lave rente i en del af disse, den forkærlighed, hvormed disse penge sættes i købstads ejendomme og i større landejendomme, som har bevirket, at vi har oprettet Den Sjællandske Bondestands Sparekasse”.

I 1865 var der 76 sparekasser, det steg på 5 år i 1870 til 169 og ved århundredskiftet var man nået op på 513 sparekasser.

Fra 1870 til 1990 skete der en 200 dobling af lønnen.

Ved Møntreformen i 1874 går man fra rigsdaler (der måltes i sølv) til kroner, - der måltes i guld.

1 rigsdaler = ca. 2 kr.

Mange kan sikkert huske den gule 2 kr. mønt, som blev kaldet en daler.

Kilde: John Danstrup og Hal Koch: Politikens Danmarkshistorie.